Hvad Er Sterling Sølv? Derfor Er Det Et Kvalitetsstempel
Sølv er ikke bare sølv. Der er stor forskel på både kvalitet og sølvets renhed. Du kan derfor finde flere former for renhed af sølv, hvor renhedden af sølvet afgør dets pris.
En af de kategorier der findes, er Sterling sølv. De fleste har sikkert hørt navnet før, men hvad er Sterling sølv egentlig?
Sterlingsølv - Et kvalitetsstempel af sølv
Det er næppe nogen statshemmelighed, at der er flere former for renhed af sølv. Prisen afhænger selvfølgelig også deraf. Sølv kan for det meste inddeles i disse fire kategorier:
- Pletsølv
- Sølv (.830)
- Sterlingsølv (.925)
- Finsølv (.999)
Karakteren på .925 betyder, at Sterling sølv har en renhed på 92,5%. Det betyder, at 92,5% er rent sølv, mens de resterende 7,5% består af andre metaller. Her er det oftest metaller som kobber, der anvendes, hvilket er med til at hærde smykket eller genstanden, således at den bedre kan bruges i dagligdagen.
Hvis man anvender finsølv fremfor Sterling sølv, så vil du komme ud for, at sølvet bliver for blødt, hvorved det bøjes og mister sin form. Det er derfor, at smykker og andre genstande laves i Sterling sølv - netop for at de bevarer deres form og ikke ødelægges, når de bruges.
Sterling sølv er derfor et kvalitetsstempel, som viser både høj renhed af sølvet samt en holdbarhed, som gør, at det kan bruges til smykker og lignende.
Et kg Sterling sølv koster i omegnen af 3.620 kr/kg, mens finsølv med en renhed på 99,9% koster 4.000 kr/kg. Sølvprisen har selvfølgelig haft fald og stigninger gennem årene, men har på det seneste haft en opadgående pris, som kan minde om den voldsomme stigning, som man så i 2010 og 2011, hvor sølvprisen var på sit højeste i de sidste 20 år.
Tak for støtten
Tak til Illums Bolighus for deres støtte til dette indlæg. Se deres store udvalg af flotte Louis Poulsen lamper samt utallige andre kendte brands i både fysiske butikker samt på deres webshop.